Om Bagelexpress


Hvad bringer vores kunder tilbage igen og igen? 

Vi mener det er vores simple formel af lækre hjemmelavede tilbud, venlig og effektiv service, og en menu som vi altid forbedrer, så den passer til vores kunders smag og præferencer. 

 

Uanset om du har brug for en hurtig kop kaffe til at tage med, eller middag til hele familien så står Bagel Express 100% til din rådighed!

Bagels - en jødisk specialitet



Historien om hullet og den runde bolle: Bagelen.


Det er vanskeligt at spore bagelens oprindelse.


Nogle mener, at bagelen optræder første gang i verdenshistorien i 1610 i Krakow (en by i det sydlige

 

Polen med en stor jødisk befolkning indtil nazisternes udryddelse af jøderne).

 

Her omtales en rund bolle med hul i midten, som skulle symbolisere livets fortsættelse og universets uendelighed og derfor

blev spist af gravide kvinder.
 


Ifølge en anden fortælling rullede bagelen ind i historien i 1683. En lokal jødisk bager i Wien ville takke den polske konge for at redde østrigerne fra tyrkernes invasion.

 

Derfor bagte han en speciel hård bolle, der lignede en stigbøjle - både fordi kongen var en entusiastisk rytter, og fordi de befriede østrigere klyngede sig til kongens stigbøjler, da denne red sejrsmarch gennem Wiens gader.

 

På østrigsk hedder stigbøjle "beugel", og dette blev med tiden til "bagel".


På jiddisch betyder "beugel" ring eller armbånd (jiddisch er et jødisk sprog, der er en blanding af tyske, hebraiske og slaviske ord).


Bagelen blev hurtig populær i Polen.

 

Da tusindvis af østeuropæiske jøder i 1880'erne immigrerede til Nordamerika, tog de bageltraditionen med sig.

 

De fleste jøder tog til New York, der den dag i dag gælder som bagelmekka.
 


I 1907 blev bagelbagernes "The international Bakers' Union" oprettet i USA. Kun jødiske sønner af forbundets medlemmer fik lov til at lære den specielle bagelbagning.

 

Produktionen af bagels skød i vejret, da bagelmaskinen blev opfundet i 1960'erne.


I mange år var bagelopskriften en velbevaret hemmelighed blandt de østeuropæiske jøder i USA.

 

Det fortælles, at der skulle bruges fire mænd til at bage en bagel. Én der lavede dejen, én der snoede den, én der kogte den og én der bagte den.

 

Og eftersom de fire mænd kun kunne hver deres del af bagelprocessen, kom hele hemmeligheden bag bagelens sprøde, seje skorpe aldrig frem i lyset.


Bagels bages af gærdej og er det eneste brød der koges, inden det bages.

 

Det sker for både at sænke indholdet af stivelse og for at give bagelen den karakteristiske seje overflade og den tunge krumme.


Bagels i mange forskellige varianter fås overalt i Israel, hvor de er meget populære.

 

De er en del af det jødiske køkken.

 

 


 


I 1980'erne er bagelen blevet så almindelig i USA, at amerikanerne spiste bagel en gang om ugen i gennemsnit og i 1998 spiste hver amerikaner gennemsnitligt 8 kg. bagels.

 

I dag er bagels et af de mest populære brødprodukter i USA.


Der er mange forskellige bagelbagere og bagelkæder.

 

Bestiller man en original New York-bagel, får man en bagel med creamcheese og røget laks og intet andet.

 

For i New York skal en original bagelsandwich være meget simpel.

 

Bagels blev oprindeligt betragtet som morgenmad, men de bliver nu spist hele dagen.


Bagels og andre jødiske/mellemøstlige specialiteter som f.eks. humus, falafel, schawarma og pitabrød, er dog blevet noget udvandet og ændret i forhold til de oprindelige jødiske opskrifter og dem man kan købe i Israel.